Her klokken kvart i tre om natten (eller, rent teknisk: morgenen) ankom vores færge til lille Danmark, og jeg kan dermed skrive om vores 18 timer lange tur, tilbage fra Val Thorens. Og hold da kæft, hvor var det ikke ligefrem en drømmeferie! hverken turen derned, selve turen, eller turen hjem.. da alle tre resulterede i, at mine ben er omkring ligeså følelsesløse som hr. Lundin.
Turen derned var 21 timer, hvor jeg skulle sidde på bagsædet i en bil, med i forvejen lidt benplads.
Selve skituren var alt i alt ok, men i forhold til de andre år, har det været det rene helvede.. Så bogstaveligt ment som muligt. det var utroligt varmt, man kunne ingenting se, og det gør det jo ikke bedre at det enten var totalt iset, ellet der var formeget blødt sne til at stå!
Turen hjem var heldigvis kun 18 timer, hvilket jeg er mere vant til.. eller hvordan man nu engang staver vant i den sammenhæng. Men alligevel, 18 timer på føromtalte bagsæde, var ikke ligefrem drømmeturen. I det mindste kunne jeg da glæde mig over, at jeg havde pengene fra juleaften.
Det var måske godt nok at komme væk fra det hele, men husk nu: ude godt, hjemme bedst.. og hold kæft hvor er det rigtigt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar